Krondyret er det største landpattedyr vi har i Danmark og den måler op mod halvanden meter i skulderhøjde. Vi snakker altså som minimum størrelsen af en almindelig dansk malkeko af racen SDM. Hannen vejer op med 230 kg, har en kraftig krop, lange slanke ben, lang hals og store ører. Deres gevir kan, i en alder af ca 10 år, veje op mod 10 kg og have mere end 20 ender.
Krondyret er fredet udenfor jagttid, men i jagttiden må den reguleres som skadevoldende vildt og der skydes ca 3300 stykker kronvildt om året. Grunden til at dyret betegnes som skadevoldende er, at det gør væsentlig mere skade end kun barkskrælning. Det nedtramper og æder korn og beskadiger rodfrugter, Samtidig bliver der i områder kørt dyr ned, hvilket giver omfattende skader grundet dyrets størrelse. Om dagen søger krondyret sin føde i skoven, men om natten tør den bevæge sig ud på åbne landbrugsmarker. Den spiser gerne lyng hvis den kan komme i nærheden af det, men ellers ædes en del skud fra nåletræer, samt urter om sommeren. Med hensyn til landbrugsafgrøder, så er krondyret ikke kræsen. Den foretrækker dog kartofler og tidlige rapsplanter, samt havre og byg.
Rådyr
Siden 1900-tallet har bestanden af rådyr været i fremgang, og dyret er nu almindelig i hele Danmark. Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark og vejer i gennemsnit mellem 20 og 25 kg og har en skulderhøjde på 65-75 cm. Ørerne er store og øjnene sidder langt fra hinanden.
Rådyr kan, på samme måde som kronvildt, reguleres som skadevoldende vildt.
Rådyret er planteæder og finder gerne de nye friske skud og blade. Dog kan den også finde på at spise bog og agern, hvis udvalget er småt. Om vinteren går den efter den underjordiske del af anemoner, samt vinterafgrøder.
I naturen er rålam rimelig fredede i forhold til at være byttedyr. Kun ræven ynder at have rålam på menuen. Man mener at der er omkring 100.000 rådyr i Danmark på nuværende tidspunkt.
Ræv
Ræven er udbredt i det meste af Danmark og er let at genkende med sin lange buskede hale med hvid spids, og den røde farve. En hanræv vejer omkring 8 kg og er ca 110 cm lang fra snudespids til halespids.
Røven foretrækker smådyr som mus, harer, kaniner, rålam, fugle, æg og insekter. Men eftersom at ræven er blevet mere udbredt i storbyer, så kan den faktisk også leve af frugt, ådsler og husholdningsaffald.
Selv om ræven er et nataktivt dyr, så ses det jævnligt om dagen også. Når den holder hvil, foregår det i en rævegrav den selv har gravet, eller en gammel grævlingegrav den har overtaget.
Ræven må anses for at være det øverste led i fødekæden. Deres eneste trussel er kongeørnen, som en sjælden gang imellem kan tage en lille ræveunge.
Hare
Haren vejer 3 tl 6 kg og er ca 55-70 cm lang. Det betyder at den er større end vildkaninen som den er i familie med. Både ører og ben er længere end vildkaninen og ørerne har en sort spids. Haren er meget almindelig og findes overalt i Danmark.
Den lever af planter og urter og om sommeren også markafgrøder. Om vinteren finder den kviste, skud, bark og frugt. For at optimere optagelsen af nærringsstoffer, så æder haren sin egen afføring. Haren er speciel ved, at den adskiller let optagelige- og svært optagelige fødevarer. De svært optagelige kommer hurtigt igennem systemet, og kommer ud som ekskrementer der er halvt fordøjet. Næste gang nærringsstofferne kommer igennem systemet, så vil de ryge i blindtarmen som let fordøjelig, og indholdet er blevet udnyttet optimalt.
Også haren er et nataktivt dyr, og mens den hviler, gemmer den sig under buske, i højt græs eller en fordybning.
Harekillinger er rimelig udsatte både i forhold til ræven, en også rovfugle kan tage de små killinger. Når haren først er udvokset, så er dens eneste fjende ræven.
Egern
Egernet er i dag udbredt i hele Danmark - man har faktisk fundet egernknogler der er 8-900 år gamle. Omkring 1900 tallet var der ikke mange egern tilbage i landet, men de er nu atter tilbage. Dog er egernet blevet fredet for jagt tilbage i 1994.
Egernet er vågent og aktivt om dagen, og er ikke særligt menneskesky, så der er gode chancer for at opleve dyret i naturen.
Egernet er et lille rødt dyr med hvid mave og en lang busket hale. Det har et lille sødt hovede med store øjne og smalle ører. Den ligner en typisk gnaver.
Egernet lever det meste af sit liv oppe i træerne. Dets krop er tilpasset et liv med lodrette løb og spring og derfor er benene meget stærke og kraftige. Dets poter er udstyret med lange fingre med lange kløer. Egernet er ca 40 cm langt og vejer kun mellem 300 og 450 gram.
Egernets føde består af planter, kogler, nødder, bog og agern. Det kan dog også spise knopper fra træer, svampe, frugter og bær. Det bringer sin føde med tilbage til en fast ædeplads.
Trane
Efter en årrække på ca 100 år, kom tranen atter tilbage til Danmark som ynglefugl i 1952. Som så mange andre fugle, så er tranen en trækfugl, og kommer til Danmark i marts måned, for igen at forlade landet omkring September. I August, kort før de forlader Danmark, kan man være heldig at se indtil flere lokale tranepar og deres unger i området omkring Draved Skov.
Tranerne lever primært af planteføde, men de kan også tage insekter og andre smådyr de finder rundt omkring i moser og enge.
Krikænder
Kun omkring 300 par krikænder bliver i Danmark for at yngle. Resten af de krikænder der er i Danmark, er her udelukkende som trækfugl, og det betyder at bestanden om efteråret kan være helt op imod 25000 dyr. De par der bliver i Danmark for at yngle, er oftest at finde i hedesøer eller små damme på strandenge.
I Draved Skov, eller nærmere betegnet Kongens Mose, er der rig mulighed for at se krikænder på tæt hold når de trækker mod syd. Det samme gælder når de kommer tilbage i foråret.
Krikænder lever af både plantefrø fra vandplanter og smådyr så som snegle, muslinger og insektlarver. Smådyr som anden finder på mudderflader, i rørsumpe og på strandenge med lav vegetation.
Grågæs
Også grågåsen lever som trækfugl i Danmark. Populationen er steget voldsomt den seneste periode, hvilket muligvis skyldes den korte jagttid, samt de oprettede reservater.
Grågåsen ankommer som trækfugl i slutningen af februar. De kommer fra Holland og Spanien. De fleste gæs trækker videre mod ynglepladser i Sverige og Norge, men ca 4000 par bliver og yngler i Danmark.
Inden gæssene igen trækker sydover, samles de på større rastepladser, hvor de æder spildkorn, uhøstede marker, kulturgræsser og spildroer.
Pibe-svaner
Pibesvaner yngler ikke i Danmark, men forekommer udelukkende som trækfugl. Ca. 4000 par raster i Danmark på vej til deres vinterkvarter. Svanerne ankommer til Danmark omkring oktober og flyver videre i december. Fra februar til april raster svanerne igen i Danmark, inden de fortsætter til deres ynglesteder.
Svanerne levede tidligere af planteføde som de fandt ved fjorde og søer, men eftersom vandplanternes vækst er blevet hæmmet som følge af udledning af nærringsstoder, er pibesvanerne begyndt at holde deres hvil på dyrkede marker som græs, raps og vinterhvede.
Korsedderkop
Edderkoppen er et rovdyr der lever af andre insekter og smådyr. De har forskellige måder at fange deres bytte på - nogen laver et spind, andre indhenter dem i et spring. Korsedderkoppen danner et spind og det er let at finde både i sensommeren og efteråret. Dens spind hænger altid lodret og det er kun hunnen der laver dette spind. Hun sidder som regel i midten med hovedet nedaf. Hunedderkoppen bliver op til 17 mm lang, hanner dog kun 8 mm.
Korsedderkoppen er nok den mest kendte edderkop og kan let genkendes på dens hvide kors på ryggen. Den lever som sagt af de insekter og smådyr der lander i dens spind, og hunnen afliver dem hurtigt vha. et bid, hvor hun lammer dem gift fra hendes kæber. Derefter rulles de ind i spind.
Hvad mange nok ikke ved er, at korsedderkoppen kan spises - den skulle efter sigende smage af torskerogn og kan "plukkes" direkte fra spindet og spises uden ydereligere tilberedning. God appetit :0)
Skovsnegl
Sneglen hører under kategorien bløddyr. Den kryber hen af jorden og er udstyret med to stilende øjne øverst, og to følehorn nederst, der kan smage og lugte. Under disse sidder en bred mund med en ru tunge som sneglen bruger istedet for tænder. Bag hovedet sidder dens åndehul. Men den bruger ikke kun dette hul til at ånde med, men faktisk også til at sende afføring ud igennem. Hele sneglens underside fungerer som en stor fod, som den vandrer på. Herfra udskiller den slim, som gør det lettere at komme frem.
Skovsneglen hører til de nøgne snegle - altså dem uden hus - sammen med bla dræbersneglen som vi alle kender.
Sneglene elsker områder der er fugtige og gode for bløddyr, så derfor er skovbunden et yndet sted at være. De bryder sig ikke om sollys, og er derfor mest aktive om natten.
Skovsneglen lever af tynde lag bark og grene, samt de alger og svampe der lever derpå, som den rasper af med sin ru tunge, mens den er undervejs.
Snegle er også relevante som føde for frøer, skrubtudser, spidsmus og grævlinge.
Bænkebider
Bænkebideren er et lille krebsdyr som lever i skovbunden. Der findes 27 forskellige arter i Danmark. Den normale bænkebider er grå og går på 7 par ben, samt har to antenner. Den har gæller, da den er et tidligerekrebsdyr og kan derfor bedst lide når det er fugtigt og mørkt og gemmer sig derfor ofte under sten eller indenunder barken på gamle træer. Om natten finder de deres føde, som består af halvt nedbrudte blade, grene, træstubbe og stykker af døde træer. Bænkebideren er ikke kun god for jorden, den fungerer også som føde for bl.a. edderkopper, pindsvin og ugler.
Bænkebideren hører, ligesom regnormen, til gruppen af de vigtige nedbrydere som er vigtigt for områder som Draved Skov. De tilfører så meget ny næring til jorden i form af blade m.m., som træer og planter så igen kan bruge.
Regnorme
Regnorme er at finde overalt i Danmark og de er meget vigtige nedbrydere, som er med til at danne muld, samtidig med at de lufter jorden vha deres gangen. Også et sted som Draved Skov er regnormen vigtig. Her spiser den gamle visne blade, og døde plante og dyre dele. Men samtidig med at den er med til at nedbryde dødt materiale, så er den også en vigtig fødekilde for bl.a. det rige fugleliv - ja selv grævlingen lever faktisk næsten af regnorm.
Der findes omkring 20 forskellige arter af regnorme i Danmark. De har små børster på siderne som de bruger til at skubbe sig frem med, men er ellers kold og glat. Regnormen tåler ikke sollys og kan heller ikke tåle at tørre ud. Derfor kommer de kun over jorden når det regner, eller hvis de lever i fugtig skovjord eller lignende.
