Planter

Småbladet lind
Lindetræet - også kaldet kærlighedens og glædens træ - er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.
Småbladet lind indvandrede til Danmark for omkring 7500 år f.Kr, og var i flere tusind år det dominerende skovtræ i Danmark. Men menneskers brug af lindetræer har gjort, at vi i dag er tæt på en udryddelse.
Småbladet lind er et stort træ der kan blive op mod 30 meter højt. Barken er glat og rødbrun og bladende er hjerteformede med savtakkede kanter. Og det er netop pga disse hjerteformede blade, at linden bliver kaldt kærlighedens træ.

Lindetræet trives bedst på fugtig leret jordbund, hvor andre træer har svært ved at gro - og så kan det tåle frost. Træet springer ud sidst i april og blomstrer først i juli måned. Blomsten er hvidgul, og sidder i små bunde på en lang stilk. Træets frugt består af små nødder, som bliver spredt ved hjælp af vinden, når den er moden.Blomsterne dufter rigtig godt og tiltrækker derfor insekter, som bidrager til bestøvningen. Et lindetræ kan blive op mod 300 år gammelt.
I gamle dage brugte bønderne tørrede blade fra linden til at fodre deres kreatur med om vinteren og veddet blev brugt til at lave trækul af, både til tegnekul og krudt. En anden ting som man også brugte linden til tidligere var til fremstilling af kunstige lemmer, da træet er meget stab

Bøg
Bøgetræet er et af de mest almindelige træer i Danmark og ca 16% af de danske skove består af bøg. Bøgen indvandrede til Danmark for omkring 1500 år f. Kr. men blev først rigtig udbredt i Jernalderen og Vikingetiden. Træerne kan blive op mod 400 år gamle og suger 125 liter vand på et døgn. Normalvis bliver det mellem 25 og 30 meter højt, men det kan blive helt op mod 40 meter højt, med en diameter op mod 2 meter.
De nyudsprunge blade er lysegrønne og fulde af hår. Disse hår gør, at der fordamper mindre vand fra bladende og så beskytter det mod nattefrost. Som bladende er udvoksede bliver de æggeformede og uden indsnit.


Bøgens trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. Den vokser til gengæld dårligt på stiv lerjord.

Rødel
Sammen med eg og lind dominerede rødel tidligere de danske skove fra 5000 til 1000 år f. Kr. Men samtidig med aat moser, søer og enge de seneste 150 år er blevet afvandende, så er røddelsens voksesteder forsvundet. Rødel er nemlig det eneste danske træ der kan tåle at stå med rødderne i vand gennem længere tid. Træet danne stylterødder, fordi det muligvis ikke alligevel helt kan holde til at stå i f.eks. en mose. Rødderne har brug for ilt og træet danner derfor nye rødder, som ligger delvis over vandet, hvorigennem træet "ånder".

Rødel kan blive op til 25 meter høje, og kronen starter næsten nede fra jorden, mens træet er ungt. Når træet bliver ældre, danner de øverste grene en krone. Bladene er runde, glatte og med en fin takket kant. Det specielle ved røddelsens blade er, at de stadig er grønne når de falder af om efteråret. I modsætningen til linden, så er det her vinden der bestøver træet og bringer pollen fra hanblomster til hunblomster.
Rødel blomster allerede i slutningen af marts, men bladende springer først ud i maj.


Hassel
Da hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien, så mener man at haslen har bredt sig så hurtigt, netop fordi mennesker har bragt haslen med sig vidt omkring.
Haslen er egentlig en busk bestående af mange stammer der kan blive op mod 12 meter høje. Træet/busken blive op mod 100 år gammelt. Hasseltræets blade er hjerteformede over mod den runde form.

Haslen er et robust træ, der trives bedst på fugtig og mineralrig jordbund og anvendes ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god skygge. Træet tåler fint beskæring og bladene omsættes hurtigt på jordbunden. Træet tåler skygge, er nogenlunde vindstærk og tåler også en smule frost.


Røn
Røn er udbredt i hele Danmark og faktisk i hele europa. Den almindelige røn er et lavt- til middelhøjt træ, der sjældent bliver mere end 10-12 meter. Som regel har den flere stammer eller er lavt forgrenet. Bladene er uligefinnede med 6-9 par stive,linjeformede, smalle og savtakkede blade. Oversiden er mørk, mens undersiden er lys.
Frugterne - rønnebær - anvendes i en række naturlægemidler, men spises også af børædende fugle. Bærrene er ærtestore orange-røde bær. De er sure med en besk smag og modnes omkring september måned.

Jordbundstypen betyder ikke så meget for rønnen. Den kan gro på mager sandjord, men også på fedlerjord. Den trives dog bedst hvor jorden er fugtig med god dræning, og tåler ikke ligesom rødlen,konstant oversvømning. Den kræver en del lys, men er ligeglad med kulde, frost og saltsprøjt. 

Vedbend
Vedbend er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skov og krat og vokser kun i de vintermilde egne. Den er krybende og klatrene og klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder. Planten - både blade og bær - er giftige og er måske mere kendt under det tyske navn Efeu. 
De nye skud er filthårede og lysegrønne. Bladende er spredte, 3-5 lappede og helrandede. Roden på vedbenden er tæt forgrenet og ligger i det øverste jordlag. 
Vedbend er særlig god til at rense luften, og bliver derfor brugt som stueplante. Man ser også mange huse, f.eks. Århus universitet, som er helt tilgroet af vedbend. I produktionsskove vælger man ofte at fjerne vedbend, men i Draved skov får de lov til at blive. 




Kristtjørn
Draved skov er fuld af kristtjørne. Buskene spreder sig hurtigt, da fuglene spiser buskens bær og dermed bringer frøene rundt omkring i skoven. Kristtjørn har takkede blade der stikker. Disse sidder dog kun nederst på busken, således at vildtet ikke æder bladene. Længere oppe på busken er bladene mere bløde og runde. En af seværdighederne i Draved Skov er netop sådan en kristtjørn. Den står på hjørnet ved Den Smadrede Vej og er skovens højeste kristtjørn.. I modsætning til alt andet i Draved Skov, så bliver denne buske klippet hvert år, og derfor har den vokset sig 10 meter høj og er utrolig flot.



Dunhammer
Dunhammeren er en flerårig vand og sumpplante og derfor vokser den godt i de våde dele af Draved Skov. Den har kraftige, underjordiske rodknolde, og danner ofte tætte bestande. Stænglerne er hårløse og bladende er ustilkede og stift oprette. De er fyldt med et svampet, luftfyldt flydevæv. Bladende bliver op mod 4 meter lange. Blomsterne er enkønnede og bliver vindbestøvet. De er samlet i tætte kolber, og ved modning er hunblomsterbestanden helt kanelbrun og 15-25 cm lang. Frøene er små nødder med svævehår, som hjælper frøene til at blive vindspredt.


Tøndersvamp
Tøndersvampen, eller også kaldet fyrresvamp, æder 95% af det døde træ i Draved Skov. Svampen er flerårig, hovformet og op til 50 cm bred og selve hatten kan blive op mod 25 cm tyk. Hatten er furet og hvid/grålig, men en konsistens der er hård og træagtig. Svampen vokser især på stammer af bøg og birk.



Navnet fyrresvamp har den fået, fordi man tidligere lagde gløder fra bålet ind i den og satte en læderrem om den. På den måde havde man ild med, når man kom til en ny lejrplads - svampen fungerede altså som en gammeldags lighter. Tilbage i 20'erne plukkede man svampene og solgte dem i sækkevis i Flensborg som komfurbrændsel.

Lindeskive
Lindeskive er en svamp der findes på lindetræer, og kaldes også Linde-Læderskive. Svampene findes på dødt lindevæv under barken, hvor de bryder igennem. Svampene er helt sorte og har form som små parasoller eller tegnestifter. De er kun mellem 3 og 10 mm høje. De lever typisk på grene af 8-15 cm tykkelse, som har ligget i skovbunden 3-6 år - dvs. delvist omsatte grene hvor barken endnu ikke er faldet af.

Svampen er efterhånden meget sjælden, hvilket nok hænger sammen med at lindeskoven også er blevet sjælden. Det er dog muligt, at svampen er lidt mere udbredt end man umiddelbart regner med, idet den er svær at finde. Uanset hvad, så er det en sjælden svamp og den er angivet som truet på Rødlisten.

Draved Skov

Jeg har valgt at skrive min biotop omkring Draved Skov, som er beliggende mellem Løgumkloster og Tønder i Sønderjylland. Jeg har valgt skoven, fordi jeg synes at den har en helt enestående historie, samtidig med, at det er et sted hvor min familie og jeg nyder, at bruge et par timer engang imellem. Det er en helt unik natur, som man ikke ser mange andre steder.
Der er mange interessante områder i skoven, og jeg vil på et senere tidspunkt, komme nærmere ind på nogle af de seværdigheder der er indtegnet på kortet nedenunder.





Draved Skov blev i år 2000 udlagt som naturskov, hvilket betyder, at skoven med sine 250 ha, i dag er Danmarks største sammenhængende naturskov. Skoven er urørt, og alle planter og træer er derfor "overladt til sig selv". Nogle af fordelene ved at lade naturen passe sig selv er, at det giver rigtig god grobund for bl.a. svampelivet, som lever godt i de væltede, rådnede træer. Også insekterne har gode levevilkår, hvilket igen betyder, at der i Draved Skov er et rigt fugleliv. Der er faktisk registreret 109 forskellige ynglefuglearter i Draved.

Draved Skov har lagt her i 5000-7000 år, og var på det tidspunkt omgivet af moser og heder - deraf også navnet "Draved Skov" som betyder "sump-skov". Skoven bredte sig op gennem tiden på det omkringliggende sandjord. Jordbunden i skoven veksler fra våd, sort jord i lavningerne, frodig leret muld, sandet muld til sur morbund på klitterne.
Jorden er ujævn, hvilket skyldes klitterne, som opstod under sidste istid. Moræneler blev overføget med sand og dannede 1 meter høje, flade klitter. Disse er senere blevet dækket af 10-30 cm tykt morlag. De blandende jordbunds forhold er med til at opretholde en variation i skoven - både hvad angår dyre- og planteliv. Fordi at vandstanden konstant ændrer sig, så kan en højdeforskel på blot 30 cm betyde, at der kan gro økologiske modsætninger tæt op af hinanden. På grund af den varierende jordbund, finder man langt de fleste af Danmarks naturligt forkomne træarter i skoven.

Draved Skov fik i modsætning til mange andre skove, lov til at blive stående, da skoven simpelthen var for sumpet til at man kunne fragte træ gennem de våde moser.
I middelalderen tilhørte skoven klosteret i Løgum, men overgik senere til kongen. I 1784 blev alle skove i Slesvig "indfredet", hvilket betød at skovene blev indhegnet, således at bønderne ikke kunne afgræsse deres dyr i området mere. Man var bange for, at kreaturerne åd alle de små nye træer. Man kan i dag stadig se diget der blevet lavet rundt om skoven, for at holde kreaturerne ude.

I 1800-tallet valgte man at satse på en mellemskovsdrift i Draved, hvilket betød, at man skar alt blød-træ (bl.a. asp, hassel og lind) ned hvert 35. år. Denne form for skovdrift var med til, at bibeholde en rig variation af planteliv. I slutningen af 1800-tallet ændrede man fra mellemskovdrift, til højskovdrift, og lod alle træer blive høje inden de blev fældet. Man valgte også at erstatte store dele af løvskoven, med nåleskov.
Da området igen kom på danske hænder i 1920, opdagede man hurtigt, at der var meget af den oprindelig skov bevaret, og man valgte allerede på daværende tidspunkt, at frede visse områder af skoven.

Da skoven er fuldstændig urørt og derfor aldrig er blevet pløjet, bliver den brugt til meget geologisk forskning. Ved at kigge på jordlagene i skoven, kan man følge skovens og træernes udvikling op gennem tiden. Man har bl.a. fundet ud af, at i et bestemt område af skoven, står der et småbladet lind, hvor man mener at der har stået en lind de sidste 6000 år. Småbladet lind, er en træart som næsten er udryddet i danske skove, men i Draved trives den fint.
Draved skov, er som skrevet,  meget varieret og består ud over en småbladet lind, af både gammel løvskov, ung skov, kratområder, nåletræer, engarealer og moser.

Fremtiden for Draved Skov er spændende. Man har ryddet store dele af de områder der blev tilplantet med nåleskov, for at give lys og luft til løvskoven. Samtidig forsøger man at lukke de grøfter som ikke blive brugt af landmænd, således at vandstanden i nogle områder fremover vil stige.