Draved Skov

Jeg har valgt at skrive min biotop omkring Draved Skov, som er beliggende mellem Løgumkloster og Tønder i Sønderjylland. Jeg har valgt skoven, fordi jeg synes at den har en helt enestående historie, samtidig med, at det er et sted hvor min familie og jeg nyder, at bruge et par timer engang imellem. Det er en helt unik natur, som man ikke ser mange andre steder.
Der er mange interessante områder i skoven, og jeg vil på et senere tidspunkt, komme nærmere ind på nogle af de seværdigheder der er indtegnet på kortet nedenunder.





Draved Skov blev i år 2000 udlagt som naturskov, hvilket betyder, at skoven med sine 250 ha, i dag er Danmarks største sammenhængende naturskov. Skoven er urørt, og alle planter og træer er derfor "overladt til sig selv". Nogle af fordelene ved at lade naturen passe sig selv er, at det giver rigtig god grobund for bl.a. svampelivet, som lever godt i de væltede, rådnede træer. Også insekterne har gode levevilkår, hvilket igen betyder, at der i Draved Skov er et rigt fugleliv. Der er faktisk registreret 109 forskellige ynglefuglearter i Draved.

Draved Skov har lagt her i 5000-7000 år, og var på det tidspunkt omgivet af moser og heder - deraf også navnet "Draved Skov" som betyder "sump-skov". Skoven bredte sig op gennem tiden på det omkringliggende sandjord. Jordbunden i skoven veksler fra våd, sort jord i lavningerne, frodig leret muld, sandet muld til sur morbund på klitterne.
Jorden er ujævn, hvilket skyldes klitterne, som opstod under sidste istid. Moræneler blev overføget med sand og dannede 1 meter høje, flade klitter. Disse er senere blevet dækket af 10-30 cm tykt morlag. De blandende jordbunds forhold er med til at opretholde en variation i skoven - både hvad angår dyre- og planteliv. Fordi at vandstanden konstant ændrer sig, så kan en højdeforskel på blot 30 cm betyde, at der kan gro økologiske modsætninger tæt op af hinanden. På grund af den varierende jordbund, finder man langt de fleste af Danmarks naturligt forkomne træarter i skoven.

Draved Skov fik i modsætning til mange andre skove, lov til at blive stående, da skoven simpelthen var for sumpet til at man kunne fragte træ gennem de våde moser.
I middelalderen tilhørte skoven klosteret i Løgum, men overgik senere til kongen. I 1784 blev alle skove i Slesvig "indfredet", hvilket betød at skovene blev indhegnet, således at bønderne ikke kunne afgræsse deres dyr i området mere. Man var bange for, at kreaturerne åd alle de små nye træer. Man kan i dag stadig se diget der blevet lavet rundt om skoven, for at holde kreaturerne ude.

I 1800-tallet valgte man at satse på en mellemskovsdrift i Draved, hvilket betød, at man skar alt blød-træ (bl.a. asp, hassel og lind) ned hvert 35. år. Denne form for skovdrift var med til, at bibeholde en rig variation af planteliv. I slutningen af 1800-tallet ændrede man fra mellemskovdrift, til højskovdrift, og lod alle træer blive høje inden de blev fældet. Man valgte også at erstatte store dele af løvskoven, med nåleskov.
Da området igen kom på danske hænder i 1920, opdagede man hurtigt, at der var meget af den oprindelig skov bevaret, og man valgte allerede på daværende tidspunkt, at frede visse områder af skoven.

Da skoven er fuldstændig urørt og derfor aldrig er blevet pløjet, bliver den brugt til meget geologisk forskning. Ved at kigge på jordlagene i skoven, kan man følge skovens og træernes udvikling op gennem tiden. Man har bl.a. fundet ud af, at i et bestemt område af skoven, står der et småbladet lind, hvor man mener at der har stået en lind de sidste 6000 år. Småbladet lind, er en træart som næsten er udryddet i danske skove, men i Draved trives den fint.
Draved skov, er som skrevet,  meget varieret og består ud over en småbladet lind, af både gammel løvskov, ung skov, kratområder, nåletræer, engarealer og moser.

Fremtiden for Draved Skov er spændende. Man har ryddet store dele af de områder der blev tilplantet med nåleskov, for at give lys og luft til løvskoven. Samtidig forsøger man at lukke de grøfter som ikke blive brugt af landmænd, således at vandstanden i nogle områder fremover vil stige.